Hej fra Alex

Det siger jeg jer, så havde jeg brugt alle mine penge på en blomsterdekoration med verdens længste og mest fløjlsbløde roser i flere farver til Bundes GartenSchau, fordi jeg glemte det med kursen. Jeg troede mig jo lige så heldig, ikk? super-angebot. Sådan kan man står og tro at et pølse med brød koster 1,5 kr, men så skal det ganges og så havde jeg lige købt blomsten i sækken. altså.

Men jeg ville nu også gerne se verdensuret og tog så til alexanderplads. utorligt som man bare kan falde i snak med folk på en bænk. Og tyskerene er nu søde, åbne, snakker gerne. Så får man sig en lille bænk-snak om livet og kærligheden eller et 22 år langt ægteskab der var 21 år for langt. En sød ung mand sagde han ville skrive mig et digt og komme med det dagen efter, og der kunne man jo nok tænke sig at han IKKE ville komme dagen efter som han lovede, men sørme så. På pletten og forfattet med nydelig håndskrift. jeg finder det lige til jer imorgen eller noget.
Jeg stødte også ind i en gademusikant der ikke kunne bamses fødselsdag, hvilket var lidt en skam. Jeg havde nemlig forfattet et vers på den melodi om pladsen, så det må i lige høre når jeg kommer hjem.
Men altså på alexanderpladsen fandt jeg nogle unge mennesker der havde retning nord og plads i en stor bil. dem er jeg nu med på tur. Der er en galant baron med fine manere og skægstubbe og en halvdansker ved navn gulia, der dog virker lidt som noget for sig selv. Vores chauffør ved en helt masse om yderligheder og rekorder, virkeligt spændende felt.

Så altså Lisbet, du kan godt sige til mor at jeg er i gode hænder og på vej hjem. Er sikkert hjemme til min fødselsdag.